Den første grænsesætning i forhold til en hvalp vil for de fleste handle om at hvalpen ikke skal bide, i hvert fald ikke i mennesker.
At bide er helt naturligt for hvalpe, og det er noget de skal lære at lægge fra sig.
Når hvalpe bider, er det en del af deres leg og omgang med hinanden, at mennesker ikke er til at lege med på den måde, er noget den skal lære.
Når hvalpen bider, er det vigtigt at bremse den, enten ved at bruge sin nej-kommando, hvis den har lært det, eller også rent fysisk ved at bremse den og sige nej.
Hvalpen kan også afledes ved at man fører et tyggeben eller andet der må tygges i ind i munden på den hver gang den forsøger at bide, på den måde lærer hvalpen at der er noget den gerne må bide i.
En hvalp kan virke fuldstændig ustoppelig i sin leg, så jo tidligere den får lært sin nej-kommando jo bedre, så undgår man selv at blive frustreret og vred på hvalpen.
Det er tydeligt at se, når hvalpe og voksne hunde er sammen, at de voksne hunde siger nej til den voldsomme leg, de knurrer eller markerer med tænderne, som et tegn til hvalpen om at stoppe, det er denne funktion vi som hundefører skal kopiere ved at lære hunden at nej betyder stop.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg