Vær velkommen til at skrive i bloggen!
Jeg har oprettet forskellige kategorier. Blandt andet en for Cocos og en for Cubas hvalpe, til sjove historier og opdateringer på hvordan det går. Jeg tænker at vi alle synes det kunne være sjovt at læse disse historier :-) samtidig kan vi udveksle erfaringer omkring pleje, opdragelse, træning osv. Hvis nogen har ideer til flere kategorier, så sig til. I kan desværre ikke lægge billeder ind, men hvis I får taget nogle gode billeder som må deles så send dem til mig så putter jeg dem ind.
At køre i bil
Skrevet af Cocuba
02-12-2012 13:30
Generelt lyder det som om de små hvalpe har taget det fint at køre til deres nye hjem. Det er virkelig dejligt. Især tænkte jeg meget på Simba, der skulle køre virkelig langt, men han klarede turen fantastisk godt.
Om køresyge kan siges at det kan skyldes to ting. Noget fysisk og noget psykisk.
Hunden kan blive fysisk køresyg pga. bilens bevægelser og disse bevægelsers påvirkning af balancefornemmelsen osv.
Derudover kan hunden blive køresyg pga. usikkerhed og nervøsitet.
Begge dele kan påvirkes ved træning.
Jeg foreslår at man kører mange ture med sin hvalp. Man kan godt tage den med ned at handle, eller en tur ind til tanken om aftenen. Hvis man er vant til at gå i skoven, kan man evt. tage bilen ned til skoven, eller hvor man nu går tur, parkere bilen og gå turen. Således lærer hunden også at forbinde kørsel med noget positivt. Jeg har ofte haft hundene med nede at handle, så har de ventet i bilen og fået en lille snack fra Brugsen.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg